Pædagogiske Metoder

Social færdighedstræning

Social færdighedstræning er en metode på botilbuddet Aktivkollegiet i Hellebæk, hvor pædagogen/medarbejderen støtter en beboer med psykiske funktionsnedsættelser i at optræne, udvikle eller fastholde personlige og sociale færdigheder. Færdigheds træningen foregår gennem samtaler, hjemmeøvelser, samt træning af problem- og konfliktløsningsstrategier (social træning). Social færdighedstræning handler ligeledes om at kunne genkende egne og andres følelser, at kunne udholde følelser (både negative og positive), at kunne regulere følelser og at kunne aflæse sociale situationer og kommunikere hensigtsmæssigt i de forskellige situationer.

Metoden er valgt fordi vi ofte oplever at tilbuddets beboere har en fælles udfordring omkring at begå sig socialt indenfor samfundets vedtagne normer.
Der arbejdes sammen med beboeren omkring mål og delmål – således at de færdigheder der trænes har en tydelig direkte sammenhæng med beboerens ønsker. Jvf. SMART Mål.

Eks:

Effekten vi oplever, er at borgeren bliver i stand til bedre at kunne begå sig socialt i den fremtid som beboeren drømmer om.
Indsatsen evalueres ved mundtlig opfølgning på resultaterne for borgerne.  Der laves løbende skriftlig opfølgning på resultaterne for beboerne i institutionens dagbogs program.

For mange beboere kan social færdighedstræning være et godt redskab i arbejdet med at føle sig mere sikker, kompetent og tryg i sociale situationer. Et vigtigt mål er, at beboeren bliver bedre til at træffe selvstændige, velbegrundede og velovervejede beslutninger og holde fast i sine meninger og holdninger.

Low arousal

Med afsæt i ”Low arousal” og ikke konfronterende pædagogik møder vi beboeren på en måde, hvor vi har fokus på at minimere eller helt undgå konflikter og konfrontationer med problemskabende og udadrettet eller selvskadende adfærd. Vi forstår konflikt rummet som et kommunikationsrum – hvor problemskabende adfærd ofte ses som en reaktion på de krav, som beboerne i perioder kan have svært ved at indfri, og som derfor medfører konflikter og problemskabende adfærd. Det kan for eksempel være krav om udholdenhed, fleksibilitet, omstillingsparathed og kommunikation. I et ”Low Arousal” og ikke konfronterende perspektiv, undersøger vi, hvilke krav, vi med fordel kan ændre, så konflikterne bliver mindsket, og beboeren igen får energi og overskud til at udvikle sig. Personalet lærer beboeren så godt at kende, at de kan aflæse signaler om, hvornår der er brug for ekstra støtte og tilpasning af kravene, så vi mindsker eller helt undgår konflikter. Samarbejdet med beboeren er altså en dynamisk proces, hvor personalet hele tiden analyserer og forsøger at sætte sig ind i beboerens situation og danne hypoteser om, hvorfor konflikter og problemskabende adfærd opstår. Når hypoteserne er dannet, aftales og afprøves mulige interventioner. Det vurderes herefter, om det har haft en effekt, eller om en ny intervention er påkrævet. Konkret taler vi til beboeren i korte klare beskeder. Vi stiller krav, vi vurderer, beboeren kan honorere, og vi begrænser mængden af krav og vi følger et fast ugeskema. Alle disse tiltag giver en overskuelig, tryg og positiv hverdag, trods nedsatte kognitive færdigheder.